Evalueringskultur

Evalueringskultur

 

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

 

Evaluering og refleksion over vores pædagogiske hverdag er allerede en stor del af vores daglig praksis i Bolderslev Børnehus.

Hverdagsevaluering.

I dagligdagen reflekterer vi individuelt og mundtligt med hinanden over den daglige pædagogiske praksis og om børnenes trivsel, udvikling og læring, når der er behov og mulighed herfor. Vi bruger små hurtige metoder til at evaluere en praksis, hvis vi har brug for ændring af læringsmiljøet, en relation mellem nogle børn eller noget tredje for at børnenes trivsel og udvikling optimeres. Det kan f.eks. være i form af observationer, statistik, interview eller lignende.

Evaluering over længere periode.

Det kan være et bestemt tema der strækker sig over en længere periode. Her bestemmer vi på forhånd, hvad det er, vi vil evaluere på, og hvilken metode, vi vil bruge. Det handler ofte om pædagogisk udviklingsarbejde, for hele tiden at blive dygtigere til det, vi gør.

Vi har udarbejdet en mødekultur, hvor vi til alle vores møder har evaluering med.

Stuemøde (alle i teamet deltager) 10 gange årligt af 2 timer.

Indhold:

  • Evaluering/analyse: video – observation – interview.
  • Børn/trivsel: trivsel/fokusskema.
  • Praksisbeskrivelse: af en situation (mindst 4 gange årligt til forældrene)          Hvad man gør, samt synliggøre hvad man vil og hvorfor.

På denne måde kan vi inddrage forældrene via dokumentation.

Personale møde (alle deltager) 5 gange pr. år. Hvoraf de 4 er med medstatus. 2 timer pr. gang.

Indhold:

  • Pædagogisk: lederen sætter emner på.
  • Evaluering/analyse/dokumentation: hvorfor gør vi det? Hvad forstår vi ved det? (argumenter)
  • Arbejdsmiljø

Pædagogmøder/plandlægningsmøder (alle pædagoger deltager) hver mandag kl. 12-13

Indhold:

  • Orientering
  • Børn/supervision
  • Evaluering af egen praksis: teamet/gruppen skiftes til at tage en situation med video eller lign eller hvis noget er presserende.

P-lørdag (1 gang pr. år) alle deltager

Indhold:

  • Værdi/mål
  • Evaluere den pædagogisk læreplan
  • Hvad vil vi fremadrettet: evaluering af året der er gået – hvad har jeg/vi lært, og kan andre lære af det.

Vi bruger analysemodel (Anders Skrivers praksisbeskrivelser), hvor vi ser på børneperspektiv – strukturer – processen og læreplanstemaer. Vi har udarbejdet en evalueringsmodel, som passer til vores egen evalueringskultur.

Vi indsamler data løbende, blandet andet via trivselsskema, sprogvurdering og SPU (skole paratheds test). Data bruger vi til at evaluere og justere vores pædagogik ud fra børnenes behov.

Evaluering

  • Mål:

    Leg og læringsmiljø

    At alle ved, bliver beviste om læringsmiljøet/pædagogikken, hvorfor og hvordan.

    1. At skabe læringsmiljø der understøtter fællesskabet.
    2. At skabe små læringsrum, som giver mulighed for fordybelse.
    3. At skabe læringsmiljø, der kan rumme alle individuelt (NUZO)
    4. At være med til at styrke børns fantasi i legen.

    Delmål:

    At alle ved hvorfor de før som de gør. Leg = læring.

    • Alle har en ven
    • Alle er en del af fællesskabet
    • Empatiske
    • Kan sige pyt
    • Trives og udvikles

    Dokumentation: Vi bruger Anders Skrivers analysemodel. Bruger videooptagelse, observationer og billeder.

    Vurdering af målopnåelse:

    I høj grad

    Bemærkninger til vurdering:

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres forståelse/tolkning af deres læringsmiljø, ved P- møde og ved stueforældremøde.

    1. Det bliver prioriteret
    2. Superhelt tema – hvor følelserne udtrykkes- alle er inddraget og lærer at tage hensyn til hinanden.
    3. Vil arbejde videre med dette især udendørs. Vi har skabt zoner og opdelt områder.
    4. Vi tager udgang i det enkelte barns behov/udvikling
    5. Hvad der rører sig hos børnene tages der udgangspunkt i. Insekt jagt/huse – havebassin i sandkassen så der kan sejles med hjemmelavede skibe o.lign.

    Der bliver evalueret og beskrevet. Forældrene inddrages ved nyhedsbreve

  • Mål:

    Senest ved udgangen af 2020
    viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes sproglige niveau generelt og for den enkelte er øget.

     

    At lave sprogvurdering på alle børn som 3 årig og 5 årig.

    At børn får et alderssvarende veludviklet sprog.

    At bruge sprogvurderinger til hvad der fremover skal arbejdes med.

    At bruge viden og materiale fra Fart på sproget og Vi lærer sprog.

    At vuggestuen bruger materialet fra forskningen kontinuerligt.

    Delmål:

    At børnene bruger sproget mere og svarer, når nogen taler til dem.

    At børn lærer at konfliktløse ved at bruge sproget.

    At børn beder om hjælp ved os og hinanden.

    At børn synger mere og siger rim og remser.

    At børnene tør stå frem.

    At de er nysgerrige på sproget.

    At de kan genkende eget navn.

    Voksne bruger et varieret sprog.

    At kunne være i demokratiske processer.

    Dokumentation: Vi bruger Anders Skrivers analysemodel. Bruger videooptagelse, observationer og billeder.

    Vurdering af målopnåelse.

    Resultater for 3 årige

    Talesproglige færdigheder/rim

    2020: 49,2/50,2

    2019: 42,9/58,4

    2018: 42/38,5

     

    I meget høj grad har vi arbejdet med målet.

    Bemærkninger til vurderingen:

    Resultater for 5 årige

    Talesproglige færdigheder/før-skriftlige færdigheder.

    2020: 40/26,8

    2019: 47,8/51,6

    2018: 56,1/42,2

    Vi laver sprogtest på alle børn

    Ved tvivl tester vi de 4 årige for at se hvor vi skal sætte ind.

    Ved tvivl kontaktes talepædagog

    Hvilke områder der skal sættes ind.

    Det er blevet implementeret automatisk i måden vi pædagogisk arbejder på. Ex. Dialogisklæsning, bruger IPads til at optage og genfortælle m.m.

    Vi bruger strategier og skifter billeder ud med egne billeder.